Computere går i stykker, telefoner bliver tabt i havnen, og en enkelt forkert klik kan slette en hel mappe. Du mister før eller siden en fil. Spørgsmålet er, om det er en, du kan undvære. Familiebilleder, skattepapirer og børnenes tegninger i scannet form er ikke noget, du får igen.
Heldigvis behøver du ikke en dyr løsning eller et IT-kursus for at sikre dem. En gammel tommelfingerregel fra fotografernes verden, 3-2-1-reglen, kan sættes op derhjemme på en eftermiddag. Her får du forklaret, hvad den går ud på, og hvordan du gør det trin for trin.
Hvad går 3-2-1-reglen ud på?
Reglen er nem at huske, fordi den består af tre tal:
- 3 kopier af dine data: originalen og to sikkerhedskopier.
- 2 forskellige typer lagringsmedier, fx computerens egen disk og en ekstern disk.
- 1 kopi opbevaret et andet sted end resten, så en brand, et indbrud eller en vandskade ikke tager alt med.
Pointen er, at ingen enkelt fejl kan slå det hele ud. Hvis den eksterne disk går i stykker, har du stadig skyen. Hvis dit internet er nede, har du stadig disken. Og hvis hele huset rammes af en skade, har du kopien, der ligger et andet sted.
Backup er ikke det samme som synkronisering
Mange tror, at de har en backup, fordi billederne automatisk ryger op i en skytjeneste. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Synkronisering betyder, at to steder holdes ens. Sletter du en fil på computeren, bliver den også slettet i skyen. Bliver filerne låst af skadelig software, kan de låste filer blive synkroniseret videre.
En rigtig backup er en kopi, der bevarer et tidligere stadie, så du kan gå tilbage og hente den fil, du slettede for tre uger siden. Mange skytjenester har en papirkurv eller versionshistorik, men tidsrummet er typisk begrænset. Læs vilkårene for den tjeneste, du bruger, og regn ikke med, at synkronisering alene er nok.
Tre kopier: originalen plus to sikkerhedskopier
Din original er de filer, du bruger til daglig, på computeren eller telefonen. Den tæller som kopi nummer ét. Derudover skal der være to uafhængige kopier. Uafhængige betyder, at de ikke deler det samme svage punkt. To mapper på samme disk er ikke to kopier, for går disken i stykker, forsvinder begge.
Start med at finde ud af, hvad der virkelig er uerstatteligt. Det er typisk billeder og videoer, dokumenter, scannede papirer, regnskaber og eventuelt arbejdsfiler fra hjemmekontoret. Programmer og styresystem kan du installere igen, så de behøver du ikke bruge plads på i første omgang.
To forskellige medier
Forskellige medier fejler på forskellige måder. En ekstern harddisk kan blive tabt, en SSD (en disk uden bevægelige dele, som i en moderne computer) kan med tiden miste data, hvis den ligger urørt uden strøm i meget lang tid, og en skytjeneste kan lukke din konto. Ved at blande typerne mindsker du risikoen for, at to kopier fejler af samme grund.
Her er de mest almindelige muligheder derhjemme:
- Ekstern harddisk eller SSD, som du tilslutter med et kabel. Enkel og hurtig at komme i gang med.
- NAS, en lille netværksdisk, der står i hjemmenetværket og kan sikkerhedskopiere flere enheder automatisk. Kræver lidt mere opsætning.
- Skylagring hos en udbyder, hvor dine filer ligger på deres servere og kan hentes fra hvor som helst.
- USB-stik og hukommelseskort til små mængder vigtige filer, men de er lette at miste og er ikke egnede som eneste kopi.
Alle medier har en begrænset levetid. En harddisk holder typisk nogle år, og man bør regne med at skifte den, inden den svigter, ikke efter.
Én kopi et andet sted
Den sidste del af reglen er den, de fleste springer over. Står både computeren og den eksterne disk på skrivebordet, kan en brand, et indbrud eller en vandskade tage begge dele på én gang. Derfor skal mindst én kopi være uden for huset.
Den nemmeste løsning er en skytjeneste, der kan tage backup automatisk. Vælg gerne en udbyder, der krypterer dine data, så kun du kan læse dem, og som har servere i Europa, hvis det er vigtigt for dig. Forbrugerrådet Tænk og Sikkerdigital.dk er gode steder at læse med, inden du vælger udbyder.
Foretrækker du ikke skyen, kan du have en ekstra disk liggende hos familie, venner eller på arbejdspladsen, hvis det er tilladt. Så skal du bare huske at tage den med hjem og opdatere den en gang imellem, fx hver tredje måned.
Sådan sætter du det op i praksis
1. Saml det vigtige ét sted
Find ud af, hvor dine billeder og dokumenter ligger. Det kan være spredt over telefonen, computeren, gamle mails og et par USB-stik. Saml det i en mappestruktur på computeren, så du ved, hvad du skal tage backup af.
2. Tag backup til en ekstern disk
Tilslut disken, og brug det indbyggede backupværktøj i dit styresystem. Det findes i både Windows og macOS, og du finder det typisk under indstillinger ved at søge efter backup eller sikkerhedskopi. Vælg de mapper, der skal med, og slå gerne automatisk backup til.
3. Tilføj kopien uden for huset
Opret en konto hos en skytjeneste, og vælg de samme mapper. Brug tofaktorgodkendelse på kontoen, så et stjålet kodeord alene ikke giver adgang. Første upload kan tage mange timer eller dage, afhængigt af mængden og din internetforbindelse, men den kører i baggrunden.
4. Sæt telefonen på
Telefonens billeder er ofte de mest værdifulde, men de er også dem, flest glemmer. Slå automatisk sikkerhedskopiering af billeder til, og kontrollér i indstillingerne, at den faktisk virker og ikke har sat sig fast på grund af lavt batteri eller manglende plads.
Beskyt og test dine kopier
Nogle typer skadelig software, såkaldt ransomware, låser alle filer, den kan nå, og kræver penge for at låse op. Hvis din eksterne disk altid sidder i computeren, kan den blive låst sammen med resten. Derfor er det klogt at frakoble disken, når backupen er færdig, eller bruge en løsning, hvor ældre versioner ikke kan overskrives. Sikkerdigital.dk har generelle råd om, hvordan du undgår at blive ramt af den slags.
Overvej også kryptering af din eksterne disk, så ingen kan læse dine billeder og dokumenter, hvis den bliver stjålet eller mistet. Både Windows og macOS har indbyggede muligheder for det. Skriv adgangskoden et sikkert sted ned, for uden den kan du heller ikke selv åbne disken.
En backup, du aldrig har prøvet at gendanne fra, er en antagelse, ikke en sikkerhed. Vælg et par tilfældige filer og et par billeder, og hent dem tilbage fra hver af dine kopier. Åbn dem, og se, at de ser rigtige ud. Gør det lige efter opsætningen og derefter et par gange om året.
Sæt også en fast påmindelse i kalenderen. Backup, der afhænger af, at du husker det, bliver glemt. Automatisk backup og en årlig kontrol er en god kombination.
Kort sagt
Hav tre kopier, på to forskellige typer medier, og lad mindst én ligge et andet sted end resten. Start småt: en ekstern disk og en skytjeneste dækker de fleste hjem. Tag så billederne og de vigtigste dokumenter først, og byg videre derfra. Gør det nu, og test, at du kan få filerne tilbage.
