En sms om, at din pakke ikke kan leveres, før du har betalt et lille gebyr. En besked fra banken om, at din konto er spærret. En ukendt afsender, der skriver “Hej mor”, og beder om hjælp. Falske sms’er er blevet en fast del af hverdagen på mobilen, og de ser ofte mere overbevisende ud end tidligere.
Det gode er, at svindlerne bruger de samme få tricks igen og igen. Når du kender dem, bliver beskederne let at gennemskue. Her får du en praktisk gennemgang af, hvad du skal kigge efter, hvad du ikke skal gøre, og hvad du kan gøre, hvis du alligevel er kommet til at klikke.
Sådan fungerer svindlen
Svindel via sms kaldes ofte smishing, en sammentrækning af sms og phishing. Phishing betyder, at nogen forsøger at få dig til at give oplysninger fra dig, typisk ved at lade, som om de er en virksomhed eller myndighed, du kender. Beskeden indeholder som regel et link til en falsk hjemmeside, der ligner den rigtige. Her bliver du bedt om at indtaste kortoplysninger, login eller en kode, og så har svindlerne, hvad de skal bruge.
Svindlerne sender typisk beskeder ud til meget store mængder telefonnumre og regner med, at nogle få falder for dem. Du er derfor ikke udvalgt personligt, selv om beskeden nogle gange indeholder dit navn. Navne og telefonnumre kan komme fra tidligere datalæk eller være gættet af et program.
Falske pakkebeskeder
Pakkebeskeden er et af de mest brugte tricks, fordi de fleste af os rent faktisk venter pakker engang imellem. Beskeden påstår, at en forsendelse er forsinket, at adressen mangler, eller at du skal betale et mindre beløb for told eller ompakning. Linket fører til en side, der beder om kortoplysninger.
Pas på, hvis du slet ikke venter noget, eller hvis du ikke kan genkende afsenderen. Rigtige fragtfirmaer sender typisk en link til pakkesporing via den webshop, du har handlet hos, eller via firmaets egen app. Tjek i stedet din ordrebekræftelse, eller åbn fragtfirmaets app eller hjemmeside ved at skrive adressen selv, og se, om pakken findes.
Det kan du se på beskeden selv
Der er nogle tegn, der går igen. Ingen af dem er et bevis alene, men flere sammen bør give dig mistanke.
- Der er hast. Du skal handle i dag, ellers bliver kontoen lukket, eller pakken sendt retur.
- Du bliver bedt om at klikke på et link, indtaste kortoplysninger, MitID-oplysninger eller en kode.
- Afsenderen er et ukendt mobilnummer eller en mærkelig tekststreng, selv om beskeden påstår at komme fra en bank eller et fragtfirma.
- Sproget er lidt skævt, med mærkelige formuleringer eller fejl, der ser ud som maskinoversættelse.
- Linket ligner en kendt adresse, men har ekstra tegn eller en usædvanlig endelse.
Vær opmærksom på, at et rigtigt udseende ikke er nok. Svindlere kan få deres beskeder til at dukke op i den samme samtale som tidligere rigtige beskeder fra en afsender, så de ligger lige under hinanden. Det betyder, at selv en besked, der står i en kendt samtale, kan være falsk.
Når beskeden udgiver sig for at være banken eller det offentlige
Brug en simpel hovedregel: Din bank beder dig ikke om at oplyse koder, kortoplysninger eller MitID-godkendelser i en sms. Det samme gælder offentlige myndigheder. Hvis du får en besked om, at du skylder penge, har ret til en tilbagebetaling, eller at din konto er i fare, så brug ikke linket. Åbn i stedet bankens app eller hjemmeside ved selv at skrive adressen, eller ring til banken på det nummer, der står på dit kort eller på deres rigtige hjemmeside.
Det samme gælder post fra det offentlige. Post fra myndighederne leveres normalt i Digital Post, som du åbner med MitID via din vante indgang, ikke via et link i en sms. Godkend aldrig en MitID-anmodning, som du ikke selv har startet. Hvis du får en godkendelse på mobilen, uden at du er i gang med at logge ind, så afvis den.
“Hej mor”-beskeder og venner i nød
En anden variant er beskeden fra en ukendt afsender, der påstår at være dit barn med et nyt nummer. Efter nogle få beskeder kommer bøn om penge, fordi bankappen angiveligt ikke virker. Det er den samme svindel, bare med en menneskelig vinkel.
Ring til din pårørende på det gamle nummer, du kender, eller stil et spørgsmål, som kun den rigtige kan svare på. Overfør aldrig penge på baggrund af en sms alene, uanset hvor hastende det lyder. Hvis du har ældre forældre eller bedsteforældre, er det en god idé at tale om det i forvejen, så de ved, at de må ringe først.
Hvis du er kommet til at klikke
Det kan ske for alle, og det vigtigste er at handle hurtigt og roligt. Hvad du skal gøre, afhænger af, hvad du har indtastet.
Du har kun klikket på linket
Luk siden uden at indtaste noget. Det er sjældent nok til at gøre skade i sig selv, men det er en god idé at opdatere telefonens styresystem og køre en sikkerhedskontrol, hvis du har en sikkerhedsapp.
Du har indtastet kortoplysninger
Kontakt din bank med det samme, og bed om at få kortet spærret. Tjek dine posteringer for betalinger, du ikke kender, og spørg banken, hvad du kan gøre for at få pengene tilbage. Reglerne for, hvad du kan få dækket, afhænger af situationen, så tal med banken om netop din sag.
Du har indtastet kodeord eller MitID-oplysninger
Skift adgangskoden til den konto, du har indtastet den på, og alle andre steder, hvor du bruger den samme. Kontakt din bank, og få råd til, hvordan du sikrer dit MitID. Overvej at anmelde forholdet til politiet, hvis du har lidt et tab.
Sådan gør du dig sværere at ramme
Nogle få vaner gør en stor forskel. Brug ikke links i beskeder til at logge ind på noget vigtigt. Åbn i stedet appen eller skriv adressen selv. Brug en password-manager, som typisk kun udfylder koder på den rigtige adresse, og som dermed kan fungere som en ekstra bremse, hvis siden er falsk. Slå tofaktorgodkendelse til på dine vigtigste konti, så et stjålet kodeord alene ikke er nok.
Lad være med at svare på mistænkelige beskeder, heller ikke for at bede dem holde op. Et svar kan vise svindlerne, at nummeret er i brug. Mange telefoner kan filtrere ukendte afsendere til en separat mappe, og du kan blokere og indberette numre direkte i beskedappen. Sikkerdigital.dk samler generelle råd om digital sikkerhed og er et godt sted at læse videre.
Kort sagt
Stop op, når en besked haster, og brug aldrig linket i en sms til noget med penge eller login. Åbn i stedet appen eller hjemmesiden selv, eller ring til afsenderen på et nummer, du kender. Giv aldrig koder eller MitID-godkendelser videre. Og hvis uheldet er ude, så kontakt banken med det samme, for tiden betyder meget.
